CHIO Rotterdam får Aachens dato

26-04-2021 17:27

Tidligere på foråret kunne vi meddele, at verdens største og mest populære ridestævne, CHIO Aachen, er rykket fra juli til september. Den oprindelige dato i juli tilgår nu CHIO Rotterdam-stævnet

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er netop udmeldt, at det store internationale dressur- og springstævne CHIO Rotterdam 2021 er flyttet til den dato, hvor CHIO Aachen – verdens største og mest populære ridestævne – oprindeligt var planlagt til, nemlig den 1.-4. juli 2021. CHIO Aachen er rykket til 14.-19. september.

Oprindeligt skulle CHIO Aachen være afholdt fra den 25. juni til 4. juli, men af frygt for aflysning på grund af COVID-19 er det gigantiske stævne med springning, dressur, voltigering, kørsel og military flyttet til september – blot en uge efter EM i dressur for senior og U25, som afholdes i tyske Hagen fra den 7. til 12. september.

Flytningen af CHIO Aachen har i det store internationale stævnepuslespil gjort det muligt at flytte CHIO Rotterdam, der oprindeligt var planlagt til 24.-27. juni. Ved at flytte stævnet en uge får man bedre mulighed for at forberede et COVID-19-sikker stævne, der er det 72. CHIO Rotterdam-stævne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Stævner ligger inden deadline den 5. juli for at sætte hold til OL 2021 i Tokyo, og derfor forventes stævnet at komme til at spille en vigtigt rolle for mange lande i OL-forberedelserne.

/CHIO Rotterdam.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner