Charlotte Jorst 2’er i Specialen

08-02-2015 22:32

Danske Charlotte Jorst, der er amerikansk statsborger, blev lørdag nummer to i den trestjernede Grand Prix Special på Kastel’s Nintendo i Wellington, Florida

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Jorst - her ved UVM i Verden 2013.

CDI3* Grand Prix Special blev vundet af amerikanske Steffen Peters på Rosamunde med en score på 73,745%. Andenpladsen gik til Charlotte Jorst på Kastel’s Nintendo med 69,608%, og de leverede et fantastisk program til trods for, at de kun har dannet par i ca. et år. – Han føles altid fantastisk. Jeg er stadig ved at lære, hvor lang tid hen skal varmes op, og i dag tror jeg, at jeg fik ham varmet en anelse for meget op, for hvis han virker blød, så behøver han kun ti minutter for at føles fantastisk, udtalte Charlotte Jorst.

Ekvipagen vil være til start igen i de to CDI’er i marts i Wellington, Florida, samt ved stævner i Calefornien. – Jeg ved ikke, hvad jeg skal efter Californien, men jeg vil fortsætte med at konkurrere, fordi jeg har så meget sjov med det, fortalte Charlotte Jorst, som for nylig har købt Akeem Foldager, som forventes at komme til USA i næste uge: - Jeg er bare så glad, og vi vil se, hvordan jeg kan ride ham. Måske vil han være en konkurrent ved de panamerikanske lege, men jeg vil se om jeg kan ride ham først og lave etter- og toerchamgementer, fordi de er de sværeste for mig, men hvis vi kan få dem til at fungere, så vil jeg gerne gå efter dét mål.

Lørdag blev også afviklet en femstjernet Grand Prix Special, som blev vundet af amerikanske Kathleen Raine på hoppen Breanna med 73.667%. Svenske Tinne Vilhelmson-Silfven på Divertimento blev nummer to med 72.000% og canadiske Jill Irving på Degas 12 nummer tre med 69.078%.

Kilde: pressemeddelelse

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner