Charlotte Dujardin kom for sent til Campari

10-03-2015 23:24

Anne-Sofie Schou Munk

Avl

Charlotte Dujardin gav flere gange udtryk for begejstring over de unge varmblodsheste under fremmedryttertesten, nogle af dem nævnte hun ovenikøbet ønske om at tage med hjem. Netstutteriets Campari var en af dem

Til trods for en udfordrende start, hvor Campari ikke var meget for at lade Charlotte sidde op, ville den engelske toprytter, efter et positivt ridt, gerne have den temperamentsfulde hoppe med hjem. “Jeg elsker damer med deres egen vilje” sagde Charlotte

Det var tilsyneladende ikke bare tomme tønder… 

Campari skulle sælges på DV’s auktion lørdag eftermiddag, men desværre nåede Charlotte ikke til Merete og Bo Brink i tide. Da hun endelig, over telefonen fik fat i Merete, var Campari lige blevet solgt til Louise Tolstrup for 260.000 dkk.

Der var lidt ærgrelse at spore hos Merete og Bo over at det mislykkedes for Charlotte at købe hesten, også selvom parret var godt tilfredse med både købsprisen og den nye ejer. 

Det er til at forstå, bedre reklame fås nok ikke som hesteavler, når en berømt rytter, viser ens hest frem på konkurrencebanerne.

For Merete og Bo er der nu bare tilbage at håbe, at et af de afkom som ventes til foråret, kan vække interessen hos endnu en toprytter. Det er nok heller ikke helt umuligt, for de lyder alle som om, at de kan blive til rideheste med fremtidsudsigter. Dette forår forventes der 3 føl i stalden på Netstutteriet, alle med fædre der har gode avlsresultater.

Et efter Blue Hors Don Schufro/Come Back II, og et efter Negro/Blue Hors Romanov. Det sidste føl ventes med ekstra stor spænding. Det er et embryon efter Bøgegårdens Don Romina, som er mor til Sezuan. Føllet bliver således en helbror eller helsøster til Sezuan. 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen