Catherine starter til sidst i Grosse Preis von Aachen

22-07-2018 08:16

Jytte Lemkow

Når de 15 bedste ekvipager skal dyste i Grand Prix Kür i Grosse Preis von Aachender starter kl. 10.00 i formiddag, så har Danmark to ryttere til start, nemlig Catherine Dufour og Daniel Bachmann Andersen

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen er en af de to danskere til start i kürfinalen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Catherine Dufour har været så heldig at trække startnummer som sidste rytter i dagens finale, hvilket regnes for at være en absolut fordel, men det kræver også gode nerver, og det har Cathrine ved lignende lejligheder vist, at hun er i besiddelse af. Cathrine og Atterupgaards Cassidy har som bekendt et kürprogram med meget høj sværhedsgrad, som elektronikken også vil sørge for bliver honoreret, såfremt hun rider et vellykket program. Det er kl. 12:45 i den værste hede.

Også Daniel Bachmann Andersen, som rider Blue Hors Zack kl. 11:43, har komponeret en meget svær kür, som det skal blive spændende at følge.

Gårdagens vinder af Grand Prix Special, Isabell Werth, rider Emilio kl. 12:25, men hun vil helt sikkert blive udfordret til stregen af amerikanske Laura Graves, hvis hest Verdades forhåbentlig i nattens løb har fundet ud af, at den  ikke som i går behøver at være så bange for det store frygtindgydende  fjernsynskamera, som står meget tæt på banen. På grund af en 11. plads i Grand Prix Special rider Laura allerede kl. 11:13.

Den rytter, som i går kom ganske tæt på Isabell Werth, landsmanden Helen Langehanenberg med Damsey bliver også værd at følge. Hun rider kl. 12:05. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vil man se på noget rigtig smukt, så skal man sidde ved skærmen kl. 12:35, hvor svenske Therese Nilshagen rider den elegante Dante Weltino, og vær især opmærksom på denne hests flotte frie trav. Blandt de elegante og smukke heste hører også amerikanske Salvino med den fantastiske dressuafstamning Sandro Hit/ Donnerhall, smukt redet af unge Adrienne Lyle . Læg især mærke til denne hests trav,  piaffe og passage, de kommer idealet meget tæt.

Sidst men ikke mindst skal vi ikke glemme Severo Jurado Lopez, som vi jo næsten betragter som en af vore egne. Han rider Deep  Impact fra Helgstrand Dressage kl. 11:03 og rider for sit hjemland Spanien.

Startliste.

Clipmyhorse.

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour starter allersidst i klassen.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner