Carina glæder sig til VM (video)

04-08-2022 14:30

Ridehesten mødte i morges Carina Cassøe Krüth i forbindelse med et foto-shoot, og hun glæder sig over den korte rejse til VM 2022

Copyright Ridehesten.com
Carina Cassøe Krüth iført sin nye Pikeur-ridehjelm på vej til VM i Herning. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 38-årige danske dressurrytter Carina Cassøe Krüth har i denne måned avanceret til en fjerdeplads på FEI's verdensrangliste i dressur sammen med den 11-årige DV-hoppe Heiline’s Danciera e. Fürstenball/De Niro (opdr. Stald Heiline).

Sidste år deltog ekvipagen ved OL i Tokyo og kender derfor alt til den lange rejsetid, karantæne mv., når man skal rejse så langt for at deltage i et mesterskab. Carina og Danse var med til at sikre Danmark en fjerdeplads i holdkonkurrencen tæt på en olympisk medalje, og de blev med en niendeplads individuelt anden bedste danske ekvipage.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu står der VM 2022 på programmet, og Carina glæder sig rigtig meget - og glædes særligt over, at hun og Danse ikke skal rejse i halvandet døgn, men blot køre halvanden time til Herning.

Hun og den elegante, sorte hoppe, der ejes af Ingrid og Poul Thøgernsen, er nu kørt til Herning, hvor de skal ride holdkonkurrencen på lørdag.

VM 2022 i Herning.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen