Brutal indfangning af mustanger

10-08-2018 08:26

Vildheste i delstaten Utah i USA bliver brutalt jagtet og indfanget ved hjælp af helikoptere. Dyrevelfærdsorganisationer appellerer til myndighederne om at stoppe denne inhumane behandling af hestene

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dyrevelfærdsorganisationen American Wild horse Campaign har i et brev til Bureau of Land Management henstillet bureauet til at stoppe den brutale indfangning af vilde heste, som i øjeblikket foregår i Utah i USA. Foto taget af organisationen viser en meget inhuman behandling af hestene, hvor helikoptere flyver helt tæt på store flokke af skræmte vildheste. Hestene bliver jaget i panik langs med, og henover pigtråds hegn, med store skader og sår til følge. På grund af den forvildede jagt bliver flere af føllene efterladt og skilt fra moren.  Det er en grov overtrædelse af bureauets egne retningslinjer for dyrevelfærd.

Kun 10 % af det over 10 millioner hektar store offentlige område bliver græsset med heste, og mens der bliver brugt mange hundrede tusind dollars på at indfange de få tilbageværende heste,  er de resterende 90% af området reserveret til kvæg. Her bliver der givet offentligt tilskud til over 1600 køer med kalve, der kan sættes ud i stedet for de vilde heste.

Copyright Ridehesten.com

Hovedparten af de vilde heste er i god foderstand, hvilket står i skarp kontrast til begrundelsen for hele aktionen, som lyder på, at områderne er overbefolkede, og hestene sulter.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hestene bliver fanget og fjernet fra et liv i frihed og flyttet til de store indsamlingssteder med over 45.000 vilde heste. Derfra bliver de solgt på auktioner til 150 kr. stykket. Ikke alle hestene går en lys fremtid i møde. Det er tidligere set, at nogle af vildhestene er blevet opkøbt af ranchers, som har dem videre til slagtehuse i Mexico.

Undersøgelser viser at over 80% af alle amerikanere ønsker, at de vilde heste skal beskyttes og ikke indfanges.

Kilde: American Wild Horse Campaign og Washingtonpoist

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner