– Et korrekt sæde er hele grundlaget for ridningen - for at kunne give hesten præcise og forståelige signaler. De fleste fejl sker, fordi rytteren indvirker forkert eller ikke formår at følge hestens bevægelse. Inden man tænker: den dumme hest! Så skal man overveje; er det mig selv, som har indvirket forkert? Rytterens opstilling er en meget væsentlig del af ridningen, lyder det fra landstræner Natalie zu Sayn-Wittgenstein.

Ligesom rytteren er hesten heller ikke ens hver dag, og det betyder også, at man som rytter skal "indstilles" på hesten i hver eneste træningstime. Man skal føle, hvordan hesten bevæger sig og sidde efter det. Rytteren og hestens balance sammen, skal genfindes hver eneste dag. Det kan være man skal sidde en mm mere fremover, eller en cm mere tilbage, for at opnå at have et samstemmende balancepunkt med hesten. Rytteren skal være indstillet på, at flytte sig i sadlen, og søge efter at opnå den overensstemmelse med hesten. Og man skal ikke være bange for at prøve nogle små forandringer. Man må gerne søge efter, hvordan hesten reagerer, såfremt man læner sig lidt mere tilbage eller frem, for på den måde måske at opnå et bedre resultat, en flottere øvelse eller mere afspændt hest. Ridningen er ikke udelukkende et spørgsmål om rytterens tekniske kunnen, de har i høj grad også noget med kropsbevidsthed at gøre. 
– Jeg går til fysioterapeut en gang ugentligt, for at være sikker på, at jeg ikke har nogle spændinger eller skævheder i kroppen, som jeg kan overføre til hesten. Jeg har også fået nogle øvelser af min fysioterapeut, som jeg virkelig prøver at få lavet hver dag, fortæller Nathalie.

Sætte ord på følelser
– Når jeg mærker, at hesten fungerer fantastisk, så prøver jeg at lave et billede af det i mit hoved, og finde nogle ord, som beskriver den følelse, som hesten giver mig. Så kan min hjerne meget hurtigere finde tilbage til den følelse/fornemmelse igen, så jeg finder den helt rette placering på hesten. Jeg bruger det også i forhold til mine elever. Når de føler, at deres heste fungerer godt under dem, så beder jeg dem om, med sig selv, at sætte ord på, hvordan det føles. Og når man kan se, at de er på vej til at miste det igen, så kan man minde dem om, at de skal genfinde følelsen via det beskrivende ord de har fundet. Og jeg oplever, at de meget hurtigt finder tilbage i den opstilling, hvor de sad korrekt og hesten gik optimalt. 

– Derfor er det også meget vigtigt, at sadlen ikke alene passer til hesten, men i høj grad også til rytterens anatomi, så man har mulighed for at sidde korrekt på hesten og få den nødvendige støtte fra sadlen. Sadlen skal fungere som et par gode sko, lyder det fra Nathalie. 

Når man skal ride Grand Prix-øvelserne, kan det være helt små ændringer i ens sæde og vægthjælp, som kan være afgørende for om man får vist fx en galoppirouette helt optimalt til en høj karakter eller ikke. Men også under uddannelsen af yngre heste er det korrekte sæde meget væsentlig for at støtte hestens balance. Man skal kunne ride " i takt med hesten", men naturligvis ikke overdrevent. Og når det gælder de unge heste, skal man også turde slippe kontakten til hesten fra tøjlen og schenklen, og lige lade den finde sig selv og dens egen balance uden støtte fra rytteren. Det giver også gode informationer om, hvorvidt den kan "holde sig selv" og bære sig selv i egen krop.
– Hvis man konstant tænker på at ride hesten op til udvendige tøjle og ved brug af indvendig schenkel, for at holde den ligeudrettet på sporet, og aldrig giver efter og lader hesten om selv at finde sin balance, så kan man risikere, at hesten bliver meget usikker. Man skal være utrolig opmærksom på ikke at hjælpe den unge hest for meget, den skal have mulighed for at bevæge sig selvstændigt under rytteren. Man skal naturligvis være i balance med den og støtte den, men man skal også hjælpe den til at være selvstændigt gående, også under rytter, fortæller Nathalie.

Om at sidde let
– Som rytter skal man være opmærksom på, hvilket grundsæde man arbejder ud fra. Nogle ryttere sidder konstant tilbagelænet, og det betyder at kræfterne ned på hesten virker gennem en vinkel. Det betyder, at du hele tiden skal balancere dit sæde af i den tilbagelænede stilling. Hvis du i stedet kan sidde så lige som muligt på hesten, så al vægt kan komme lige ned på sædebenene, så er det meget lettere at flytte vægtfordelingen frem, til siderne eller tilbage, lyder et godt råd.
Hvis man oplever, at man ikke sidder korrekt, så kan det være meget vanskeligt at rette denne uvane alene. Her har man behov for, at der står en træner på jorden og konstant retter på ens opstilling gennem lektionen, såfremt man selv glemmer at have fokus på det, når man er koncentreret om at træne hesten.
Man falder let tilbage i gamle uvaner, når man bliver fokuseret på noget andet end kontrollen af ens opstilling.
– Jeg skal fx tænke meget over, hvor jeg har mit venstre ben. Mit højre ben er stærkere end det venstre, og det ligger naturligt korrekt ind til hesten, hvilket ikke er tilfældet for mit venstre ben. I stedet for at arbejde med at få mit venstre ben på plads, har Richard White lært mig i stedet at dreje lidt i venstre håndled, og så er min venstre side også kommet på plads.

Nysgerrig? Du kan få endnu flere gode råd fra den danske dressurlandstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein i bogen: Digby - Fra hest til verdensstjerne. Køb bogen HER