Broagerlands Rideklub havde besøg af Tilflytternetværk Sønderborg

19-09-2016 13:42

Omkring 40 mennesker fra vidt forskellige steder i verden mødtes søndag den 18. september til et ride-event på Broagerlands Rideklub

Copyright Ridehesten.com

Fælles for alle deltagerne var, at de alle er tilflyttere til Sønderborg Kommune. Der var bl.a. deltagere fra Indien, Kina, Tyskland, Østrig og Mexico. Nogle af deltagerne arbejder på virksomheder i kommunen, andre studerer på Alsion og andre er flyttet til Sønderborg Kommune, fordi deres ægtefælle har fået arbejde.

Idéen med rideeventen var at skabe et sted, hvor tilflytterne kunne mødes og udvide deres sociale netværk. Samtidig blev de introduceret til lokalområdet og lærte en ny forening og aktivitet at kende.

Rideklubben havde udvalgt fem heste, som gæsterne hjalp med at gøre klar og sadle op. Derefter fik de prøvet ringridning og ponygames og til sidst en tur på sansestien.

Copyright Ridehesten.com

Eftermiddagen blev sluttet af med bl.a. ringriderpølser og kage.

- Det har været en rigtig dejlig dag, hvor både gæsterne og vores hjælpere har fået en dejlig oplevelse, udtaler rideklubbens formand Lisa Nielsen.

/Pressemeddelelse. 

Info

Broagerlands Rideklub ligger naturskønt ved Broagervig. Klubben har 36 heste opstaldet, hvoraf de 16 er klubbens egne elevheste. Klubben har en stor og aktiv afdeling for ridefysioterapi, og kan på den baggrund tilbyde elevundervisning til bøde børn, unge og voksne.
 
Tilflytternetværk Sønderborg mødes den 1. torsdag i måneden. Her vil man kunne møde både danske som internationale tilflyttere. Netværket har en facebookside, hvor man kan læse hvor og hvornår de mødes hver måned: Tilflytternetværk Sønderborg/Newcomers Network Sønderborg.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner