Brilliante danske hopper i Oldenburg

25-07-2014 12:39
Avl

Det tyske Oldenburg Verband har på deres elitehoppeskue udvalgt to danske hopper til brilliantringen - en brilliantring, der var stærkt præget af Fürstenball

Copyright Ridehesten.com
Dommerne i Rastede kan nyde synet af årgangens allerbedste hopper.

To danskavlede hopper stod i går i Brillantringen - årgangens 13 bedste hopper - ved Oldenburgerforbundets eliteskue i Rastede. Det drejer sig om O2 e. Belissimo M/Gribaldi fra Kirstine Munch-Sinding, Atterupgaard, og Marguritte e. Fürst Romancier/Sir Donnerhall fra Lone Bøegh Henriksen, HP Horses.

Blue Hors Romanov havde en datter med blandt de tretten bedste, og Fürstenball havde intet mindre end fem med, herunder Fünf Sterne e. Fürstenball/ Rubin-Royal og Amelie e. Fürstenball/ Sandro Hit, der blev oprangeret som nummer ét og to.

Se listen over Oldenburgs bedste dressurhoppper her og springhopper her.
 
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner