Breddeaktiviteter skifter navn til multisport

23-09-2021 15:37

Christine Krogh Frausing
Skribent

Breddeaktiviteter vil fra årsskifte ændre navn til multisport. Det sker efter Dansk Ride Forbund tidligere på året offentliggjorde, at disciplinen trængte til at navn der bedre beskrev den alsidige disciplin

 

Copyright Ridehesten.com
Darupgaard Rideklub ved landsfinalerne på vilhelmsborg. Foto: Ridehesten
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fra 1. januar 2022 skifter disciplinen breddeaktiviteter navn til multisport. Breddeaktiviteterne er de seneste år gået fra at have deres primære berettigelse i elevskolen og ved enkelte stævneaktiviteter, til at vinde mere og mere indpas på stævnepladserne og i den brede ridesport generelt. På mandagens bestyrelsesmøde godkendte DRF’s bestyrelse så endeligt et navneskifte, og disciplinen vil fra årsskiftet hedde multisport.

Tilbage i juni måned løftede vi sløret for, at disciplinen breddeaktiviteter skulle have et nyt navn, der kunne favne alle breddeaktiviteternes discipliner, symbolisere alsidighed og rummelighed samt give en følelse af, at der er plads til alle. Der kom mange gode bud, hvoraf multisport var ét af dem. Multisport dækker de kriterier, der var til navnet og indikerer, at det er en disciplin for sig selv og ikke en del af andre discipliner.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Multisport dækker bl.a. over de mindre discipliner forhindringsbane, pas de deux dressur, ponygames, stil stafet spring og kæphesteridning. Læs mere om det her.

// Dansk Ride Forbund

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen