Breaking: Borgerforslag fremsættes i Folketinget

24-08-2023 20:56

Charlotte Kusk Berwald

Borgerforslaget ”Forslag om dyrepoliti og udvidede beføjelser i forbindelse med grov vanrøgt”, der blandt andet kæmper for at indføre dyrepoliti i Danmark, får nu hjælp fra parlamentarisk hånd

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Således har Dansk Folkeparti valgt at fremsætte borgerforslaget, der i skrivende stund har lidt over 33.000 underskrifter, som et beslutningsforslag i folketinget. Det overflødiggør i princippet borgerforslaget, idet politikerne nu selv tager affære og sætter forslaget til afstemning. Det offentliggør Majbritt Birkholm, der er folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Vestjyllands Storkreds, på sin Facebook-side.
En del af forslaget går eksempelvis ud på, at såfremt en dyreværnsorganisation melder vanrøgt til politiet, så skal dyrene efterses indenfor 24 timer for at sikre beviser.

Fortsat langt til et dyrepoliti
Et dyrepoliti er dog ikke nødvendigvis tættere på af denne grund. Dels er et beslutningsforslag mest af alt en symbolsk hensigtserklæring, der ikke har nogen direkte juridisk retsvirkning, så selv hvis det skulle blive vedtaget, så betyder det blot, at Folketinget har givet tilsagn om at ville løse problemet. Dels hører det også med til historien, at netop Dansk Folkeparti i mange år har kæmpet for at etablere et dyrepoliti, uden det som bekendt endnu er blevet indført.

Demonstrationerne fortsætter
Der er blevet varslet om endnu en demonstration på lørdag på Viegård Stutteri. Her vil en række demonstranter atter mødes og gå en fastlagt rute med skilte. Derudover er der også varslet demonstration i København 9. september hvor demonstranterne blandt andet vil demonstrere foran Christiansborg.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se opslaget fra Majbritt Birkholm her:

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner