Thilde Alsing
For godt halvanden uge siden meddelte Blue Hors EU hingstestation i Randbøl, at de endnu en gang måtte indstille sædtapningen på grund af et ikke-brugbart svar fra på en af prøverne fra hingstene.
I går kunne Blue Hors dog meddele, at der atter var åbent for sædbestillinger.
Prøven fra Blue Hors Santiano e. Sezuan/ Romanov, der leverede det ikke-brugbare prøvesvar, er nu godkendt, og "der er ingen grund til bekymring", skriver Blue Hors:
- Vi er rigtig glade for at kunne meddele, at vi igen har fået åbnet op for tapningen og dermed sædbestillinger. Efter at have haft et ikke-brugbart prøvesvar for ca. 10 dage siden, har vi i dag modtaget en godkendt prøve på Blue Hors Santiano. Det vil sige, at der altså ikke har været noget galt og der er ingen grund til bekymring ved at benytte ham eller nogle af vores andre hingste.
Dermed kan der altså igen bestilles sæd fra Blue Hors-hingstene. Sædbestillingen er mulig allerede fra i dag af.
Kilde: Blue Hors