Bliv Teknisk Delegeret under DRF

21-03-2023 14:07

Annika Knudsen Lorentsen

Måske går du med en TD i maven, men er tidligere blevet bremset af, at du har skulle kunne fungere ved både spring- og dressurstævner? Så skal du spidse ører, for den procedure laver vi nu om på. Nu er det muligt at uddanne sig som teknisk delegeret i bare den ene af vores to største discipliner.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som Teknisk Delegeret (TD), er man stævnets øverste myndighed og man har en kæmpe andel i, at stævner under Dansk Ride Forbund glider glat. Man samarbejder både med stævnesekretariat, øvrige officials og ikke mindst ryttere og forældre ved stævnet. Uddannelsen som TD er en blanding af teori og praksis, hvor TD-aspiranten følger en eller flere uddannede TD’ere ved forskellige stævner.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvem kan blive TD?
For at kunne blive Teknisk Delegeret skal man være fyldt 25 år og have en heste- eller ryttermæssig baggrund. Derudover skal man være god til at kommunikere og formidle reglementet, og ikke mindst kunne lide at bruge tid på stævnepladser, samt have interesse i at fremme stævnekvaliteten og sikkerheden i ridesporten i Danmark.

Læs mere om mulighederne for at blive Teknisk Delegeret på Dansk Ride Forbunds hjemmeside her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner