Bidt barn skyr ikke ilden

20-02-2020 14:29

Britt Carlsen

Canadiske forskere har fundet ud af, at mange børn, der fx bliver bidt af heste eller får mindre kvæstelser i omgang med heste, ikke ændrer adfærd i omgangen med heste

Copyright Ridehesten.com
Ridning er en sund interesse, men nogle gange får børn nogle småskader i omgangen med heste. Det er er langt fra alle, som lære noget af det, viser en undersøgelse. Modelfoto: Ridehesten.com/Tine Luther

Lara Genik og Dr. C. Meghan McMurtry fra University of Guelphs psykologafdeling gennemførte en undersøgelse på Royal Agricultural Winter Fair, hvor man undersøgte udbredelsen og virkningen af mindre skader blandt rytterbørn. Formålet med undersøgelsen var at få noget viden om, hvordan man potentielt kan uddanne børnene til mere sikker omgang med heste.

Forskerne blev noget forbløffede over at opleve, at 75% af de adspurgte børn havde oplevet mindst en form for smertefuld skade i deres omgang med hesten, alligevel var det kun 7,3%, der sagde, at de havde ændret deres opførsel (f.eks. At holde fingrene væk fra hestens mund efter at være blevet bidt).

– Vi var ganske overrasket over, at disse hændelser kun havde lidt indflydelse på børns adfærd omkring heste, siger Genik. – Dette indebærer, at hændelserne fortsat kan forekomme, selvom de kunne forhindres - og vi ved fra andre undersøgelser, at mange hændelser omkring heste faktisk kan forebygges.

Huskede hjelmen, sådan da
Både børn og forældre fortalte om ret konsekvent brug af ridehjelm, mens tilsyn med børnene blev brugt mere under ridning end ved omgang i stalden. Der var kun et par svar, der var forskellige; specifikt troede forældrene, at børns hjelmbrug forekom hyppigere, når de håndterede heste på jorden sammenlignet med deres børns rapporter. Det samme gjaldt svarene vedrørende tilsyn, når børnene arbejde med heste fra jorden.

Når børnene så fik en skade, var hovedsageligt forældre og trænere, som tog sig af børnene. Derfor vil det være en fordel, hvis trænere og forældre har kendskab til førstehjælp og viden om, hvordan man genkender og reagere på hjernerystelser.

– Ridning er en fantastisk sport, og der har været mange positive ændringer med hensyn til sikkerhed omkring heste i de senere år, bekræftede Genik, men hun understreger, at der fortsat er behov for at gøre en indsats. Netop i forhold til småskader i omgangen med heste, er det værd at se nærmere på, hvorfor de opstår, for lettere at kunne forebygge ved information til fx børn, forældre og trænere.

Der er ikke lavet mange undersøgelser af de småskader ryttere kan pådrage sig i omgangen med heste. Det er mere de alvorlige kvæstelser, der er fokus på. Derfor er der ikke et tal på, hvor ofte ryttere får småskader, som det ikke er nødvendigt at tage på skadestuen for at få behandlet. Og dermed ved man heller ikke, hvilken virkning det har på børn og unge mennesker, når de får de skader.

Genik håber, at fremtidig forskning i den relativt ukendte forekomst af småskader i omgangen med heste vil hjælpe forældre og trænere med at føre tilsyn med og uddanne børnene, så nogle af småskaderne kan forebygges.

Prevalence and impact of bumps, bruises, and other painful incidents among children while handling and riding horses.
Lara M. Genik and Meghan McMurtry; Journal of Outdoor Recreation and Tourism, Vol 2, July 4, 2019.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner