Berider Tina Aavang sadler om

04-04-2017 13:47

Dyrings Ridecenter i Kattinge ved Roskilde er genåbnet den 1. april og har nu glæde af berider Tina Aavang som daglig leder

Copyright Ridehesten.com
Tina Aavang og Atterupgaards Faramir.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter fire år i Frederikssund Ridecenter har berider Tina Aavang valgt at sadle om og har startet et nyt job som berider og daglig leder af det netop genåbnede Dyrings Ridecenter i Kattinge ved Roskilde. Hun understreger i den forbindelse, at hun fortsat vil have tilknytning som berider i Frederikssund Ridecenter.
Med genåbningen den 1. april har Dyrings Ridecenter skiftet navn til Scandinavian Horse Wellness, og som navnet antyder er etablissementet under forvandling til også at kunne tage imod heste i genoptræning og på fitness og sundhedsophold.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Både hestene og jeg er allerede faldet godt til, og vi nyder de smukke omgivelser på Dyrings Ridecenter. Her er en masse spændende ting på programmet, som jeg glæder mig til at være en del af i fremtiden, fortæller Tina Aavang.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner