Barker placeret i Doha (video)

14-01-2024 14:41

Den danske springrytter, Rikke Belinda Barker, der er rejst fra Mexico til Qatar, er kommet godt fra start ved CSI-stævnet i Doha med adskillige placeringer 

Nyheden fortsætter efter annoncen

30-årige Rikke Belinda Barker har i flere måneder opholdt sig i Mexico for at indhente værdigfuld erfaring, og det resulterede da også i bl.a. en sejr i den 5-stjernede Grand Prix i Monterrey, Mexico. 

Her i starten af 2024 er den danske springrytter taget mod nye bedrifter i udlandet, og denne gang til Qatar, hvor hun bliver knap to måneder frem for at ride internationale stævner ved Doha Tour 2024 på Al Shaqab Equestrian Centre i Doha.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Med sig har Rikke Belinda Barker bragt Tabalou PS e. Taloubet Z/ Balou du Rouet, Pico HCC e. Clarimo/ Quintero (opdr. Hans-Christian Christiansen) og Icloud e. Calmando/ Clearway.

Ved sin første stævneuge i Doha har Rikke opnået placering i alle fire starter. Med Tabalou PS blev hun i går nr. 5 i den 155 cm CSI4* Grand Prix. I en CSI4* 150 cm er det blevet til en femteplads med Icloud og med Pico HCC er det blevet til en tredjeplads og en femteplads i en CSI2* Grand Prixer på 145 cm.

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner