Annika Knudsen Lorentsen
I dag har både children-, junior- og ponyryttere været i aktion ved den første stævnedag i forbindelse med Baltic Cup-finalen, som afvikles hos Riders Cup.
Det har været krævende at finde en måde, hvorpå det kunne lykkes at afholde finalestævnet, men det er lykkedes for arrangørerne på Riders Cup, og nu er finalestævnet i fuld gang.
Dagens højeste klasser, har været to MA2* for ponyer, og hos 2'er ponyerne var det ikke overraskende superekvipagen, Karoline Sloth Kjær og Bjerregårds Qlimax e. Heidewinde's Jarno/Menai Cosmos (opdr. Jette & Flemming Bjerregård) der tog sejren. Det gjorde de foran Camille Emilia Gotterup Heissel med Knockroe Bubble e. Cut The Mustard xx (GB) og svenske Smilla Gardiner.
For 1'er ponyerne blev det til svensk sejr til Mathilda Hansson, mens danske Clara Savas Olsen og Ardara Lady e. Dunally Lad/Ashfield Romeo red sig ind på et flot andenplads. Tredjepladsen blev vundet af Mille Hauge Grenaae e. Kingstown Rebel e. Gurteen Rebel/Cuchulainn.
Se resultaterne fra dagens klasser her, ligesom I kan se startlister for de kommende dage løbende som de bliver lavet.