Annika Knudsen Lorentsen
Til efteråret vil verdens avlsforbund samles hos Longines Tops International Arena i Valkenswaard, Holland, hvor der afholdes WBFSH Global Champions Trophy. Det foregår fra de 28. september til den 1. oktober 2023.
Arrangementet er arrangeret af World Breeding Federation for Sport Horses (WBFSH) og Longines Tops International Arena i fællesskab, og de samler de bedste 5-, 6-, 7- og 8-års springheste. Det glæder mange avlsforbund, at et sådan arrangement bliver en realitet.
– Det er en god idé fra WBFSH at tilbyde denne mulighed for avlerne og avlsforbundene på sådan en international placering. Vi vil deltage i alle kategorier fra 5-års heste til de unge hingste. Vi ser frem til at modtage FEI proportionerne så hurtigt som muligt, så vi kan definere vores udvælgelsesstrategi. Vi vil forsøge at tilbyde denne mulighed til udenlandske ejere at unge heste som stoler på vores avlere og avlsforbund, fortæller Bernhard Thobel fra Oldenburger Pferdezuchtverband.
– En godt initiativ fra WBFSH på en fremragende lokation. Vi vil gøre vores bedste for at være repræsenteret i alle kategorier. Vi har allerede betroet Robbert Ehrens, søn af Rob Ehrens, som vores Chef d'Equipe at finde de bedste repræsentanter, fortæller Joris van den Oetelaar fra Anglo European Studbook.
– Lad os komme i gang. Vi fylder alle bokse fra fem års til unge hingste. Denne nye turnering vil give alle en lige chance for at være repræsenteret. Og promoveringen af avlsforbundene og avlerne, er en mulighed vi ikke vil gå glip af, fortæller Pascal Cadiou fra Selle Francais.
– Vi er meget positive omkring dette nye koncept. Vi vil stille op med hold i alle kategorier. Vi er sikre på, at rytterne og avlerne vil søge denne nye mulighed for at fremvise deres unge heste. Men spørg os ikke om, hvordan vi vil lave udvælgelsen, det er stadig for tidligt, men vi ved, at vi skal være klar med en strategi i midt juni, så det kombineres bedst muligt med the World Breeding Championships for Young Horses en uge tidligere i Lanaken, fortæller Ralph van Venrooji fra KWPN.
– Turneringen er en fantastisk yderligere mulighed for at fremvise fremtidens top springheste. Hvis man ser på præmierne, som arrangørerne vil give, vil arrangementet være interessant for mange springryttere, fortæller Wilken Treu fra Hannoveraner Verband blandt andet.
Samarbejdet mellem Tops International Arena og WBFSH er et samarbejde, som begge parter glæder sig over.
– WBFSH Global Champions Trophy er et arrangement der fejrer det bedste i sportshesteavl og springning. Vi er glade for at have GCT som partner til at stable dette arrangement på benene hos Longines Tops International Arena, og fremvise det fantastiske talent og atletiske formåen fra disse fantastiske dyr, fortæller Jan Pedersen, der er formand for WBFSH.
– Dette er en fantastisk mulighed for heste og ryttere til at fremvise deres talenter. Vi er glade for at arrangere WBFSH Global Champions Trophy på vores verdensklasse anlæg i Valkenswaard, fortæller Jan Tops, grundlægger af Longines Tops International Arena.