Avls- og dressurhingsten Lingh lever ikke mere

26-10-2020 19:59

Britt Carlsen

På Stutteri Birkhof i Tyskland måtte de, i de tidlige morgentimer, tage afsked med avlshingste Lingh, der blev redet i sporten med succes under hollandske Edward Gal

Copyright Ridehesten.com
Lingh og Edward Gal ved WEG i Aachen 2006. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flemmingh-sønnen Lingh måtte aflives 27 år gammel på Stutteri Birkhof, hvor han har tilbragt sin pensionist tilværelse. Hingsten fik sin uddannelse af hollandske Edward Gal fra sejr i det hollandske mesterskab i lilletur og hele vejen til Grand Prix, med talrige sejre til følge. Højdepunktet i karrieren var sølvmedaljen ved FEI World Cup finalen i Las Vegas i 2005, og holdsølvmedalje ved WEG i Aachen det følgende år. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hingsten blev herefter solgt til Florida, hvor han fortsatte sin karriere under Karin Reid Offield. Og efter hun valgte at pensionere hingsten fra sporten, blev han sendt til Gestüt Birkhof i Badem-Württemberg, hvor han stod til sin død. De seneste seks år har hingsten ikke været brugt i avlen, men har tilbragt sine dage på foldene omkring stutteriet. 
Lingh er bl.a. far til Richard Davisons (GBR) Grand Prix-hest Bubblingh trukket på den danske hoppe Matajo e. Picandt. I Danmark er der registreret 8 afkom efter hingsten. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner