Nina Marie Villadsen
Aveve er allerede den største producent af kvalitetshestefoder i Benelux med en årlig tonnage på 75.000 tons, og man råder over flere fabrikker med hvert sit speciale. Aveve omsætter for små 10 milliarder kroner og har mere end 1.700 ansatte, som udelukkende arbejder med foder.
Nu ser Aveve muligheder i det nordiske hestefodermarked, fordi hesteejere i Norden har et stort fokus på kvalitet, og kender fordelene ved at anvende kvalitetsfoder. Aveve ønsker at tilbyde foder af første klasse, men til en pris, hvor alle kan være med. Med andre ord tilbyder Aveve kunderne værdi for pengene. Aveve introducerer i 2015 tre hestefoderserier med udgangspunkt i den enkelte hests ernæringsmæssige krav.
Aveve har et ønske om at støtte op om bredden i dansk hestesport, da det er ude i de lokale klubber, talenterne udvikles, og Aveve ønsker at udvikle sig med dem. Derfor vil Aveve lægge stor vægt på at skabe kontakt til de lokale rideklubber.
Aveve har valgt Natural Brande A/S til at repræsentere sig i Norden. Natural Brande A/S er en 30 år gammel familieejet fodervirksomhed med en trecifret millionomsætning. Fra hovedsædet i Brande distribueres der mere end 7.000 artikler til hele Norden.
I forbindelse med udvidelsen på det nordiske marked vil der blive ansat et stærkt team af dedikerede medarbejdere inden for bl.a. salg (to salgskonsulenter), rådgivning og marketing (ansøgningsfrist 30. juni).
Blandt Aveves trofast kunder er bl.a.:
- Bart Clement, der har opdrættet springhesten Cortes C, som blev valgt til bedste hest ved verdensmesterskaberne 2014.
- BWP (belgisk varmblod), som konstant ligger i top fem blandt avlsforbund inden for springhesteavlen.
- Hunters stutteri, som står bag verdensmesteren i springning, hingsten Hunter’s Scendix.
Se mere her: aveve.be og natural-brande.dk
Kilde: pressemeddelelse