Årets hoppe er en delehoppe

26-08-2018 11:15

Britt Carlsen

Avl

Ni 2-års springbetonde hopper viste stor klasse løse og i løsspringning i dag, og det var ikke en nem opgave for dommerne at sortere i holdet, og fløjpladsen gik til en fremragende hoppe, der deles mellem to familier

Copyright Ridehesten.com
Årets springbetonede 2-års hoppe. Pretty Pi'que de'Luxe.

Når man nærstudere kataloget over de springbetonede hopper ved dette års Eliteskue, så kommer en stor del af dem fra velkendte hoppestammer. Flere har elitehopper generationer, og der er både avlshingste, medaljehopper og konkurrenceheste repræsenteret i generne hos de unge hopper.

Samtlige 2-års springbetondede hopper fik vist sig godt i løsspringning, og det er en præstation, for det er bestemt ikke helt enkelt for dem, at fokusere på opgaven i nye omgivelser. Dommerne har set hopperne ved udtagelsen, og de har også præstationerne derfra i baghovedet, når de sortere i holdet. 

Tre hopper blev udtaget til finaleringen, tre hopper, som i funktion var meget ens, med stor vilje til at løse opgaven, og en hurtig reaktion og godt afsæt samt løfter om kapacitet på konkurrencebanerne i fremtiden. De var dog noget forskellige af type, med hver deres fortrin.

Dommerne valgte en flot springmodel med godt kønspræg og en helt optimal udvikling: Pretty Pi'que de'Luxe, der er født ind i springhesteprogrammet efter Grand Prix-hingsten Party Dance og med Come Back II på morsiden. Interessant er det også, at denne hoppe har fuldblodshingsten Mago xx i tredje led. Hun sprang villigt, med hurtige reflekser og en god teknik, som berider og dommer Johnny Hansen spår endnu mere udviklingspotentiale. Hoppen er opdrættet af Brian Elmo på hans avlshoppe Dyrslunds Chanel, men familien Elmo er gået sammen med Per Andersen om hingstevalget, og de ejer hoppen i fællesskab. - Så deler vi glæderne og udgifterne, smiler Brian. Fremadrettet skal hoppen sadelkåres til næste år, og hvorvidt hun skal være avlshoppe eller avls- og sportshoppe via embryotransfer, det vil fremtiden vise. 

Copyright Ridehesten.com
Venita Ask fra Stutteri Ask kom ind i finaleringen.

De øvrige to hopper i finaleringen var: Elegante og ædle, kat. nr. 103 Venita Ask e. Ci Ci Senjor Ask og med S-hoppen Velerne Ask til mor fra stutteri Ask samt den stort springende Corinthia L med kat. 104 e. Clarimo trukket på RDH-hoppen Candide L fra L Horses. 

Se kataloget HER

Copyright Ridehesten.com
Corinthia L fra L Horses viste fremragende bagbensaktion og hun blev udtaget til finaleringen.

Læs mere om Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue i magasinet Ridehestens septembernummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner