Anne van Olst klarer sig godt i Lingen

20-05-2011 21:10

Signe Wiese

Flere danske ryttere er i denne weekend til start ved CDI4* i Lingen i Tyskland, bl.a. Anne van Olst og Daniel Bachmann Andersen
Copyright Ridehesten.com
Anne van Olst og Exquis Clearwater. (Foto: Ridehesten.com)

Anne van Olst startede i dag sin 1. hest, DV-vallakken Exquis Clearwater e. Carpaccio/Limebrand (opdr. Jens Kvist) i Grand Prix, hvor det i det stærke felt blev til en flot 5. plads med 69.596%. Vinder af klassen blev svenske Tinne Wilhelmson-Silfen, der med hesten Favourit opnåede 71.830%. Med 5. pladsen er Anne van Olst og Clearwater klar til lørdag aftens Grand Prix Kür, Großer Dressurpreis der Stadt Lingen, der starter kl. 19.15 og dermed kommer til at gå på en bane badet i projektørlys. Svenske Patrick Kittel blev med 70,106% nr. 4 i klassen på Come Back II-sønnen Toy Story. Danske Daniel Bachmann Andersen, der til dagligt er ansat hos den danske dressur-landstræner Rudolf Zeilinger, startede hesten Crescendo i Prix Sct. Georges, hvor det blev til en 13. plads med 65.650%. Se resultater og startlister via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner