Thomas Bach Jensen
I Grand Prix for Special turens trøstefinale, der i dag gik i Grand Prix, sikrede danske Anne van Olst sig andenpladsen med sin KWPN-vallak Zidhane e. Don Ruto/ Negro for et solidt ridt med gode højdepunkter og en score på 70,020%.
Nathalie zu Sayn-Wittgensteins sølvmedaljehoppe Fabienne e. Blue Hors Future Cup/ Rubinstein (opdr. HKH Prinsesse Benedikte) gav i dag indtryk af, at den var en smule træt efter mange dage på stævnepladsen, men hoppen bliver alligevel ved med at vise små forbedringer og mere styrke. Ekvipagen opnåede i dag 67,940%. Heldigvis har Agnete Kirk Thinggaard ikke travlt med Cassio, for den store vallak, der udviser stor grundkvalitet, ser samtidig ud til at have brug for mere tid til at udvikle styrke i de samlede øvelser. Der indløb i dag dyre fejl i piaffen og etterchangementerne, og til trods herfor opnåede ekvipagen 67,600%.
Se klassens resultat HER.