Anne og Gertjan fejrer sølvbryllup

17-02-2015 09:17

Britt Carlsen

I dag kan OL-rytter Anne van Olst og hingsteholder Gertjan fejre deres sølvbryllup - de to mødte hinanden ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning

Anne van Olst og Gertjan tog lidt forskud på glæderne, da de i lørdags inviterede omkring 100 gæster til at fejrer deres sølvbryllup - det er i dag 25 år siden parret blev gift.

Anne og Gertjan driver den største hingstestation i Holland med 14 avlshingste, hvoraf den mest kendte er Negro far til legendariske Valegro, som iøvrigt er avlet hos Anne og Gertjan.

Til hingstestationen er knyttet et internationalt dressurtræningcenter under ledelse af Anne. Anne har redet hele fem Olymiske Lege for Danmark, og sammen med prinsesse Nathalie og Andreas Helgstrand vandt hun OL bronze i Hongkong i 2008. Anne har gode heste godt på vej i sporten, og hun vil forsøge at ride sig på det danske landshold til OL i Rio.

Gertjan og Anne mødte hinanden for mange år siden ved hingstekåringen i Herning. 

Vi ønsker parret rigtig hjertelig tillykke med dagen!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner