Ankys Fanklubdag

13-11-2007 13:55
Den hollandske dressurrytter Anky van Grunsven havde en meget travl dag, da hun forleden åbnede dørene ved det årlige arrangement for sin fanklub hjemme på ejendommen i Erpe, Holland.

Ca. 700 dressurinteresserede mennesker, primært børn og unge, mødte op til den store fanklubdag hos Anky van Grunsven, der naturligvis selv var til stede til at besvare spørgsmål, skrive autografer og lade sig fotografere. De mange besøgende blev delt op i mindre grupper og kom på en vidtstrakt rundtur ikke kun i staldene men over hele ejendommens terræn med tid nok til at fotografere hver enkelt hestene. Højdepunktet ved rundvisningen var for mange af de unge mennesker at besøge Ankys konkurrencestald og se alle de verdensberømte dressurheste. Den 25-årige Bonfire syntes ikke at være faldet i popularitet, selv om han for længst er gået på pension. Temæt ved dette års fanklubdag var voltigering og hver enkelt besøgsgruppe fik en demonstration af voltigeringsgruppen ”De Wittegheit”. Anky van Grunsvens fanklub blev oprettet i 1995 og i år var det således tolvte gang, at fanklubdagen blev fejret. Kilde : Dehoefslag.nl og anky.nl.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner