Thomas Bach Jensen
I 2001 færdiggjorde Anke ter Beek sin berideruddannelse i Holland og arbejdede de to følgende år som berider hos Coby van Baalen, kan man læse på Ankes hjemmeside. Jobbet som rytter på York Stutteri betød, at hun i 2003 flyttede til Danmark. De sidste fem år har budt på fantastiske oplevelser og resultater, men da stutteriet og hestene nu er sat til salg, slutter Ankes arbejde på York. Selvom hendes fremtid fortsat er uvis, ønsker Anke at blive i Danmark. Efter 5 år er hendes opholdstilladelse netop blevet ændret fra midlertidig til permanent, og Anke håber at finde nye udfordringer i Danmark.