Andreas er uden store nerver før Neumünster

16-02-2008 09:06

Maja Golles

Andreas Helgstrand fortæller til Ridehesten.com at han ikke ser det sandsynligt at komme til at deltage i World Cup-finalen. Weekendens stævne i Neumünster ser han snarere som vigtig træning mod OL end som et spørgsmål om finalekvalifikation.

For Andreas Helgstrand kræver det rigtig høje point ved weekendens stævne i Neumünster, hvis han skal blande sig i den absolutte top, der skal deltage i World Cup-finalen. Man kunne derfor forvente, at den danske dressurrytter er rystende nervøs op til stævnet, men sådan forholder det sig ikke: - Nej, nervøs er jeg ikke. For mig er World Cuppen i år ikke et mål i sig selv. Jeg går ikke så meget op i placeringen, men ser mere stævnet som en vigtig stævnetræning, og jeg bruger det til at bygge mig op mod OL, lyder det fra Andreas til Ridehesten.com. I Neumünster starter Andreas Casmir, som ifølge Andreas selv er i bedre form end ved stævnet i Amsterdam. - Jeg havde ikke fået ham ordentligt igang efter julen, men nu er han i fin form, fortæller Andreas om hestens aktuelle kondition.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner