Alle dressurhingste er nu bedømt

21-03-2021 12:45
Avl

I løbet af fire dage har avlsledelsens dressurkomite rejst landet rundt til Dansk Varmblods kåring af hingste 2021 og har i alt bedømt 52 dressurhingste

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fordelt på 11 lokationer over hele landet har avlsledelsens dressurkomite bestående af Bjarne Nielsen, Claus Hansen og Johnny Sørensen samt avlskonsulent Karina Christiansen set og bedømt 52 dressurhingste, hvoraf 46 er 3-års hingste og seks er 4-årige og ældre hingste.

På sidste kåringsdag har dommerne set fem 3-års hingste efter faderhingstene Blue Hors Zackerey, Escolar, Sezuan, Totilas og Vitalis samt fire 4-års eller ældre under rytter. Det er første gang i år, at de 3-årige er bedømt med lineær registrering.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag søndag eftermiddag holder avlsledelsen møde for at træffe endelig afgørelse om, hvilke hingste opnår adgang til afprøvning og dermed har mulighed for at indløse en avlsgodkendelse. De skal også træffe afgørelse om, hvilke af de godkendte hingste opnår status af præmiehingste.

Kåringsresultat offentliggøres i aften kl. 20, hvor det også bliver udmeldt, hvilken hingst er fløjhingst blandt de 4-årige hingste med godkendt prøveresultat, og hvilken DV-registrerede hingst modtager Aage Ravns vandrepokal.

I mellemtiden kan man se hingstene på den særskilte portal for kåring af hingste 2021. AllereHer vises der foto og video af hingstene optaget under denne uges kåring.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner