Akeem Foldager solgt

05-02-2015 19:25

Britt Carlsen

Andreas Helgstrand har solgt sin Grand Prix-hest Akeem Foldager til den dansk/amerikanske dressurrytter Charlotte Jorst

Helgstrand Dressage har solgt Akeem Foldager til Charlotte Jorst i USA.
”Vi er glade for, at Akeem får en ejer, der kan fortsætte med at udvikle det store talent, denne hest rummer. Akeem er en hest med stor kapacitet. Der er meget få heste i verden af denne kaliber,” siger Andreas Helgstrand.

Charlotte Jorst har fulgt Akeem Foldager gennem længere tid
”Jeg har fulgt Akeem under Andreas, og da jeg fik lejlighed til at prøve ham, var det en fantastisk oplevelse. Nu glæder jeg mig til at få ham til Florida,” siger Charlotte Jorst.

Akeem Foldager er blandt andet kendt for at være i besiddelse af en helt unik passage og piaffe.

”Jeg er meget glad for, at Akeem skal til Charlotte. Hun har købt flere heste hos os, og jeg glæder mig til at besøge hende i Florida, hvor vi sammen skal arbejde videre med hendes heste,” slutter Andreas Helgstrand.

Akeem Foldager ventes at rejse til USA i midten af februar.

Kilde: www.helgstranddressage.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner