Jorst: Akeem er min bedste ven

05-01-2018 14:16

Camilla Tiefensee Schrøder

Dressurrytteren Charlotte Jorst deltager i denne weekend i årets første World Cup-kvalifikationsklasser i USA på sin DV-vallak Akeem Foldager ved West Coast Dressage Festival

Copyright Ridehesten.com
Akeem Foldager. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne weekend løber Adequan West Coast Dressage Festival af stabelen i Californien, USA, og her er bl.a. den tidligere danske og nu amerikanske statsborger Charlotte Jorst meldt til start med sin Dansk Varmblodsvallak Kastel's Akeem Foldager e. Akinos/Loran (opdr. Louise Høgh, Aalborg). Ekvipagen skal ride to world cup-kvalifikationsklasser i Grand Prix Freestyle fredag og lørdag.

Adequan West Coast Dressage Festival har i forbindelse med stævnet fanget Charlotte Jorst og Akeem Foldager i stalden og offentliggjort en video på Facebook, hvor dressurrytteren udtrykker stor hengivenhed over for sin 16-årige danskopdrættede vallak (se nederst).

Nyheden fortsætter efter annoncen

Jorst er også af sted med Kastel's Nintendo, som hun torsdag eftermiddag amerikansk tid red sig til en andenplads i Grand Prix Special med 68,609 procent. I samme klasse gik tredjepladsen til DV-vallakken Marron e. Michellino/Woernitz (opdr. Ole Pedersen, Suldrup) med Mette Rosencrantz i sadlen.

Start- og resultatlisterne for stævnet kan følges live her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner