Agnete og eliten. Agnete Kirk Thinggard er ene dansker, når et skarpt felt af internationale ryttere rider kür i Friends Arena i Stockholm senere i dag .
World Cup-küren er i dag programsat til klokken 13.15, hvor første rytter rider på banen. 15 ekvipager er til start og hele 7 af dem er af svensk nationalitet. Hasse Hoffmann og Daniel Bach Andersen formåede ikke at kvalificere sig til küren, så Agnete Kirk Thinggard må alene repræsentere de danske farver, når hun rider på banen klokken 15.05. Agnete endte i går på en særdeles flot 4. plads i det stærke felt, og slog sin egen internationale rekord ved at ride 74,200%. Den franske dommer ved E, Isabelle Judet, havde endda den charmerende danske ekvipage på andenpladsen.
Link til startlisten