Anna Pørtner
Springudvalget i Dansk Ride Forbund arbejder målrettet på at udvikle sporten og bidrage til uddannelsen af både ryttere, ponyer og heste på alle niveauer. Derfor har springudvalget i samarbejde med A-banedesignere valgt at opdatere det nuværende "stjernesystem".
Stjernesystemet har til fordel at informere både ryttere, trænere og arrangører om, hvilke forhindringer man kan møde i klasserne på de forskellige niveauer. Flere af vores nabolande har i flere år arbejdet på at introducere ryttere, ponyer og heste for en række forhindringer på et tidligere stadie, end vi er vant til i Danmark. Dette har været en stor succes, og derfor kigger springudvalget nu ind i samme tiltag.
Det betyder, at ryttere og heste på lavere niveauer fremadrettet vil blive introduceret til flere typer af forhindringer. Tiltaget er indført for at gøre heste og ryttere trygge ved forhindringerne på et lavere niveau, så de ikke først møder forhindringerne ved et mesterskab.
Det betyder altså, at man som rytter på LB-niveau og op fremadrettet kan møde forhindringer som trekombination og plastikvand under forhindringerne, ligesom alternative forhindringer ved siden af hinanden også er en af de nye tiltag.
Banedesigneren har mulighed for at sætte højden væsentligt ned på disse spring i forhold til den højde, klassen er udskrevet i. Det betyder altså, at hvis man starter en LB**, der er 110 cm, så har banedesigneren mulighed for at sætte højden på springet med plastikvand væsentligt ned, så hesten og rytteren bliver introduceret for forhindringen på en ordentlig måde.
Det nye stjernesystem betyder følgende for f.eks. en LB**:
Kilde: DRF.
Læs mere om stjernesystemet her.
Kilde: Dansk Ride Forbund.