Flotte placeringer i Neumünster

18-02-2023 18:36

Mille Albinus Hjermitslev

I både fredagens og lørdagens højeste springklasser i Neumünster, Tyskland blev Lars Bak Andersen placeret i top-fem på henholdsvis Doolys og Ethene. Det er også blevet til andre flotte springresultater i Neumünster

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen og Ethene ved Equitour 2021. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I Holstenhallen i Neumünster er der i denne weekend World Cup i dressur og CSI3* i springning. Udover dressurrytternes imponerende præstation har flere springrytter også leveret flotte resultater. 

Lars Bak Andersen er i absolut topform i øjeblikket og har både fredag og lørdag formået at placere sig i toppen af stævnets højeste klasser. Lørdag red han på Ethene e. San Patrignano Corrado/ Cayado 3 to flotte fejlfri runder i 155 cm. Det gav dem en placering som nummer fire. 

Fredag aften gjorde de danske ryttere også flot figur i den højeste klasse på 150 cm. Lars Bak Andersen og Doolys e. Cannavaros/ Lantaan leverede en fejlfri runde i en hurtig tid, der gav dem en placering som nummer tre. Det samme gjorde Mathias Nørheden Johansen og Camelot 124 e. Casall/ Calato, dog i en lidt langsommere tid. De blev placeret som nummer ni. 

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen og Chewie ved World Cup i Herning 2019. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Det er generelt et stærkt felt af springryttere, der er i Neumünster denne weekend. Klassen blev vundet af den olympiske rytter og tidligere VM-guldvinder, hollandske Jur Vrieling. Nummer to blev tyske Philipp Schulze Topphoff. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Yderligere danske præstationer i Neumünster
I fredagens 140 cm blev det ligeledes til to danske placeringer. Klassen blev vundet af Michael Aabo og Lugranda e. Luganer/ Laurenz (opdr. Lena Brohus) efter to fejlfri runder. Nummer fire blev Lars Bak Andersen og Frl. Farbenfroh e. Ulriko (Clooney NLD)/ Alexis Z. 

I fredagens Youngster-klasse blev det også til en dansk placering indenfor top-fem. Her blev Mathias Nørheden Johansen og den 8-årige Painted Rijenna e. Pilothago/ Rütter nummer fire. Se video nedenfor. 

 

Start- og resultatlister

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner