Adelinde tilbage på toppen

08-11-2012 13:16

Signe Wiese

World Cup-sejre i både Odense og Lyon betyder at den hollandske OL-sølvvinder Adelinde Cornelissen og Jerich Parzival er tilbage i toppen af FEI's dressurverdensrangliste
Copyright Ridehesten.com
Det er bl.a. World Cup-sejren ved JBK Horse Show i Odense, der har været med til at bringe Adelinde Cornelissen tilbage som verdens nr. 1.

Efter to måneder er på 2. pladsen er Cornelissen og Parzival nu tilbage på toppen, efter at have sejret i Reem Acra FEI World Cup-kvalifikationer i både Odense og i Lyon. Sidste gang den forsvarende World Cup-mester var på toppen af ranglisten var 14 måneder fra den 30. juni 2011 til den 31. august 2012. Cornelissen fører nu ranglisten med 2879 point, foran den tidligere 1'er, engelske Charlotte Dujardin og Valegro med 2867 point, og tyske Helen Langehanenberg og Damon Hill NRW er nr. 3 med 2626 point. Der er ingen dansk rytter i top-ti, men dansk islæt er der alligevel, da engelske Laura Bechtolscheimer er nr. 4 med sin DV-hest Mistral Højris. Bedste dansker på ranglisten er Nathalie zu Sayn Wittgenstein på 12. pladsen, mens Anna Kasprzak følger lige efter på en 13. plads. FEI Dressurrangliste Top 10: 1. Adelinde Cornelissen (NED) Jerich Parzival, 2879 2. Charlotte Dujardin (GBR) Valegro, 2867 3. Helen Langehanenberg (GER) Damon Hill NRW, 2626 4. Laura Bechtolsheimer (GBR) Mistral Hojris, 2591 5. Kristina Sprehe (GER) Desperados FRH, 2527 6. Valentina Truppa (ITA) Eremo Del Castegno, 2361 7. Isabell Werth (GER) El Santo NRW, 2325 8. Edward Gal (NED) Glock's Undercover, 2302 9. Victoria Max-Theurer (AUT) Augustin Old, 2284 10. Dorothee Schneider (GER) Diva Royal, 2262 Kilde: FEI Press Release

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner