Åbning af Parforce Rideruten

26-05-2018 08:20

Jagt-, skovturs- og langtursryttere fejrer åbningen af ny riderute gennem Parforcejagtlandskabet mellem Lyngby og Gribskov

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag den 9. juni kl. 12.00 samles en broget flok heste i mange størrelser og farver foran Eremitageslottet i Dyrehaven for at fejre åbningen af ”Parforce Rideruten”, en rute der strækker sig fra Fortunen i Lyngby til Esrum Kloster i Gribskov. På dagen rides dog kun en lille bid af ruten.

 

Indvielse til hest

Borgmestrene i tre af de seks kommuner, rideruten går igennem, står for den officielle indvielse sammen med repræsentanter fra Naturstyrelsen og lodsejerne. Der er en chance for at se en eller flere af dem til hest!

De tre borgmestre er Sofia Osmani, Lyngby-Tårbæk Kommune, Kirsten Jensen, Hillerød Kommune og Anders Gerner Frost, Gribskov Kommune. Repræsentant for Naturstyrelsen er skovrider Hans Henrik Christensen, Naturstyrelsen Hovedstaden, og lodsejer og folketingsmedlem May-Britt Kattrup.

Copyright Ridehesten.com

Efter taler og snoreklipning rider rytterne en lille del af Parforce Rideruten og returnerer til slottet. For de gående er der en guidet rundvisning med Anders Kring Mortensen, Site manager, Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.

Parforce Rideruten er på i alt 75 kilometer, men kan rides i flere etaper. Den går igennem store dele af Parforcjagtlandskabet, som i 2015 kom på Unescos liste over verdenskulturarv og dermed nyder særlig beskyttelse.

Copyright Ridehesten.com

Rytterne, der tager hele turen, vil således komme til at færdes i de enevældige kongers hovspor. De færreste vil nok tage turen på en dag. Det behøves heller ikke, for langs ruten mellem Lyngby og Gribskov tilbyder private opstaldning af hestene og overnatning for rytterne. En anden mulighed er Naturstyrelsens sheltere.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere og flere ryttere i både Danmark og udlandet vil gerne ud på lange rideture og bruger ferien på at ride fra sted til sted på egne eller lejede heste. Parforce Rideruten er resultat af samarbejde mellem ryttere fra rideklubber under Dansk Islandshesteforening og Dansk Rideforbund, Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Parforcejagtlandskabet Nordsjælland og private lods- og staldejere.

Copyright Ridehesten.com

Parforcejagtlandskabet er udtryk for den enevældige konges magt i 1600 tallet. Christian d.5 stod for den største del af omlægningen i de nordsjællandske skove fra vild natur til at geometrisk system af stier og veje, hvor jægere og hunde jog vildtet, og det kongelige jagtselskab kunne overvære jagten fra et centralt punkt. Læs mere på www.parforce.dk

Ryttere, der vil være med til den officielle åbning og fælles ridetur i Dyrehaven, kan stadig nå at tilmelde sig. Se på www.sporti.dk eller på Facebooksiden Parforceruten

Tid: Lørdag den 9.juni 2018, kl. 12.00

Sted: Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave

Der kan ikke køres i bil til slottet. Nærmeste S-togs station er Klampenborg. Derfra er der ca. tre kilometer til slottet. Biler kan parkeres ved de forskellige porte ind til Dyrehaven, og derfra må man cykle eller spadsere.

/Pressemeddelelse.

Copyright Ridehesten.com

 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner