Signe Wiese
Traditionen tro afholder Højagerggaard Åbent Hus i påskedagene, og Bente & Jørgen Steen Jensen, samt staldens berider, Mikæl Ketelsen, glæder sig til at vise hingste, ungheste og føl frem.
Højagergaard v/ Bente og Jørgen Steen Jensen huser bl.a. hingste som Prinz K3 som debuterede i Prix St. Georges ved hingstekåringen i Herning, og bl.a. også kunne opleves i gallashowet, den 4-årige Placido Domingo, der netop er blevet udnævnt til årets trakehnerhingst i Danmark, materialprøvevinderen Chandler, fuldblodshingsten Fly Society xx og ikke mindst den nykårede Denver TT.
Under Åbent Hus-arrangementet vil hingstene blive fremvist, men der vil også være lejlighed til at se en række afkom efter hingstene, så man kan danne sig et indtryk af, hvordan de avler. Herudover vil der naturligvis være mulighed for at få lidt at spise og drikke.
Få mere info på Højagergaards hjemmeside HER