Åbent Hus hos Blue Hors

28-03-2009 20:32
I dag holdte Blue Hors Åbent Hus. Man kunne se mange af stutteriets flotte hingste samt nogle fine afkom efter hingstene fra Blue Hors.

Rigtig mange ryttere, avlere og hesteinteresserede strømmede til Blue Hors for at se hingstestationens hingste, de nye føl og ikke mindst den nye chefberider Sune Hansen. Hingste fra Stutteri Ask blev også fremvist, Søren Møller Nielsen og Sarah Kromann Rosenlund fremviste på flotteste vis springhestene fra Stutteri Ask. Sune og Blue Hors Don Schufro afsluttede det velbesøgte arrangement på bedste vis, derefter bød Blue Hors på pølser, kage, kaffe og vand. I den kommende uge kan du se webTV-klip fra dagen på Blue Hors, se også billederne på Ridehesten.com mandag eftermiddag under Åbent Hus Blue Hors.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner