50.000 i bod for at sælge invalid hest

18-09-2007 14:43

Maja Golles

Et vestsjællandsk stutteri må betale 50.000 kroner, fastslår dom i Østre Landsret. En kvinde blev snydt, da hun købte en hest af et stutteri på Vestsjælland. I salgsaftalen hed det, at oldenborgerhoppen havde "en mindre hovfejl." Men det var et skønmaleri, fastslås det i en dom afsagt at Østre Landsret. I virkeligheden led hesten af udtalt bukkehov, som var invaliderende, og som desuden betød, at hesten ikke kunne forsikres. Stutteriet er derfor blevet dømt til at betale både de 18.000 kroner, som køberen lagde på bordet, og andre udgifter til røgt, pleje, dyrlæge, opstaldning og fodring - i alt næsten 51.000 kroner. Senere fik hesten så mange smerter, at dyrlægen bestemte, at den skulle aflives. Oplysningen om den "mindre hovfejl" var vildledende. Som professionel inden for avl og opdræt af heste havde stutteriet ikke grund til at tro, at oplysningen var korrekt, skriver dommerne. Kilde: TV2 Øst

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner