44.000 euro for Sorento-føl

22-09-2010 12:38
Avl
Ved gårsdagens hollandske følauktion opnåede føllene en gennemsnitspris på 10.000 euro og dyreste føl blev solgt for 44.000
Copyright Ridehesten.com

Et fantastisk lækkert og velgående hingsteføl e. Sorento/Jazz blev i aftes solgt for 44.000 euro (328.000 dkk) på Prinsjesdag-auktionen i Ermelo. Andet dyreste føl blev hingsteføllet My Way e. My Lord Carthago/Chikas WayCassini I, der gik for 33.000 euro (246.000 dkk). Det franske stutteri Haras de Hus v/ Xavier Marie havde også føl på auktionen. Et embryo-hoppeføl e. Fidertanz og en klon af Poetin Z blev solgt for 32.000 euro, mens endnu et hoppeføl fra Haras de Hus, denne gang efter De Niro og en helsøster til Sandro Hit, blev solgt for 30.000 euro. Begge usædvanligt godt gående føl. Auktionsudvalget havde virkeligt fundet føl af spændende hoppestammer. Der var også føl efter Parzivals helsøster og efter Painted Blacks helsøster og et føl med Rubinsteins helsøster som mormor og så fremdeles. Det var også flere drægtigheder til salg. Bl.a. solgtes en drægtighed e. Totilas og Grand Prix-hoppen Reine B. e. Rubinstein for intet mindre end 32.000 (238,400 dkk).

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner