Thomas Bach Jensen
Torsdag vurderede OS-kåringskommissionen bestående af Peter Rauert, Peter Weinberg, Bernhard Thoben, Antonius Schulze Averddiek og Jan Vleugels de 33 hingste på fast bund, mens de i dag fredag har set hingstene løse og i løsspringning.
Efter selektionen blev kollektionen reduceret til i alt 18 godkendte hingste, og blandt dem er fem ret forskellige, men funktionelle præmiehingste, som vil blive fremvist og hædret i morgen lørdag, hvor en fløjhingst vil blive udpeget.
Præmiehingste
Kat.nr. 07 e. Chacco-Blue/ Fortinbras/ Landadel
Kat.nr. 18 e. Dia Corrado/ Lord Pezi/ Caletto I
Kat.nr. 21 e. Glascow van't Merelsnest/ Castino/ Calida
Kat.nr. 28 e. Solid Gold/ Cornet Obolensky/ Quick Star
Kat.nr. 31 e. Tobago Z/ Converter/ Argentinus
Lørdag starter hingstekåringen kl. 9.30 med præsentation og hædring af alle spring- og dressurbetonede præmiehingste, hvorefter der er en hædringsceremoni af de to Hauptprämie-vindere, som er bedste 4-5 årige spring- og dressurhingst baseret på prøveresultat og første følårgang.
Kl. 13.00 starter auktionen, som traditionen starter med fløjhingste og præmiehingste, derefter kårede hingste og ikke-kårede hingste. Kl. 17.00 er der hingstegalle med deltagelse af kårede hingst og flere prisuddelinger, bl.a. VTV-priserne til succesfulde sportshingste indenfor de avlsretninger.
Oplever man ikke hingstekåringen fra ringside i Vechta, kan den også ses via Clipmyhorse.tv eller på oldenburgerforbundets hjemmeside.
Kollektionens springhingste / Resultat af OS-hingstekåringen.