16-årige Julie placeret i Oslo Grand Prix

11-10-2009 10:29

Malene Reismer Vestergaard

Danske Julie Paludan Sørensen blev placeret som nummer 5 i Grand Prix for junior/ungryttere ved Oslo Horse Show

Der var en god stemning i den danske lejr, da 16-årige Julie med den lige så gamle hest Leslei red en fejlfri hovedrunde i Grand Prixen på 140 cm i Hestesports Cuppen for junior/ungryttere. Bare 6 ryttere var fejlfrie i hovedrunden, og i omspringningen blev det til 4 fejl til Julie og Leslei e. Lenoid, hvilket rakte til en flot 5. plads. Julie Paludan Sørensen er en travl dame i øjeblikket, da hun ikke alene rider på hest, men også kat. II og I ponyer. I øjeblikket ligger Julie som nr. 1 i Baltic Cuppen med hesten Leslei og for 2'er ponyer ligger hun nr. 2 på Kantje's Valentjin. Julie udtalte efter klassen: - Det var en teknisk svær bane i dag, springene står tæt og de kommer meget hurtigt ud af hjørnerne. Og så er der rigtig meget for hestene at kigge på i den store hal, siger Julie og fortsætter: Jeg har redet Leslei i snart 2 år nu og han er en god læremester, men jeg har bare haft en god sæson med alle hestene. Grand Prixen blev vundet af norske Bibbi Emilie Duus med Selerno.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner