Stine Gertsen
Vinderen af Grand Prixen for kat. 3 blev danske Astrid Hesseldahl Føns og ponyen Ellegårdens Christian. Ekvipagen endte med to fejlfrie runder og en suveræn tid på 29,41 sek. i omspringningen. Med en tid på 30,44 sek. krydsede svenske Janelle Larsson og Tullohea Minnie målstregen og røg dermed direkte ind på andenpladsen.
For kat. 2'erne var det ligeledes en dansker, der løb af med sejren. Celeste Christine Arndal og Fredbos Mesterix var nemlig den eneste fejlfrie i 2. runde med en tid på 36,01 sek. Andenpladsen gik til svenske Julia Persson på Poetic Annie, som havde en enkelt nedrivning, men alligevel endte med tiden 33,78 sek.
Det blev til endnu en dansk sejr i kat. 1'ernes Grand Prix. Benedicte Rie Truelsen og Strattonstown Nearly Gone skar hjørnerne og gav den gas i omspringningen. Dette førte til en velfortjent førsteplads, med en tid der lød på 39,65 sek. Nr. 2 blev svenske Kajsa Andreen og Calle Kvalster, som var en anelse langsommere. De endte nemlig med en tid på 42,22 sek.
Den endelige finale foregår på Vilhelmsborg fra den 6. til den 8. December.
Billederne fra stævnet kan ses her på siden fra på mandag