Thomas Bach Jensen
Efter brudet i 2002 med sin tidligere træner Uwe Schulten-Baumer har Isabell Werth redet for Madeleine Winter-Schultze og trænet ved Wolfram Wittig. Samarbejdet Werth/Wittig har udløst en individuel guldmedalje ved WEG 2006, guld ved EM 2007 samt sejren ved World Cup 2007, individuel sølvmedalje og holdguld ved OL 2008 og holdbronze ved WEG 2010. Desuden er det blevet til Otto-Lörke-prisen for Isabells nye Grand Prix-hest El Santo, skriver Eurodressage i dag. Bruddet er sket på Wittigs foranledning og angives at have private årsager. Han tager hatten af for Isabell Werth og Madeleine Winter-Schultze for deres måde at have håndteret hans beslutning meget professionelt. - Der er ingen grund til at starte spekulationer om vores samarbejdet, for jeg har truffet beslutningen af helt private årsager, siger Wolfram Wittig. Ved CDI Dortmund i sidste weekend var havde Isabell allerede sin nye træner Johnny Hilberath ved sine side. - Det er vigtigt at have et sæt kritiske ekspertbane øjne til at følge en fra jorden, uanset om man er olympisk vinder eller nybegynder, kommenter Isabell Werth.