WEG-hesten Belstaff solgt til Korea

27-10-2018 20:01

Andreas Helgstrand har solgt Belstaff, som Betina Jæger Jensen bl.a. deltog til WEG på i år

Copyright Ridehesten.com
Betina Jæger Jensen og Belstaff under gallashowet i Herning tilbage i 2015 sammen med Maik Kohlschmidt.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Andreas Helgstrand har solgt Belstaff (e. Brentano II/De Niro) til koreanske Dong Seon Kim, efter at Betina Jæger Jensen har haft en god, men kort, fornøjelse på det danske landshold sammen med Belstaff.

Betina startede første gang sit samarbejde med Belstaff tilbage i 2015, hvor hun nåede at starte lille tur til internationalt dressurstævne, hvorefter han blev solgt amerikanske Rowan O’Riley. Belstaff startede sin nye tilværelse i USA som vallak, og blev redet af Catherine Haddad. Efter tre år kom Belstaff tilbage til Danmark, for at blive solgt videre. Det betød at Betina fik tøjlerne til Belstaff tilbage, og det betød også at de kom tilbage til stævnebanerne tilbage i foråret i år.

Det lykkedes Betina efter kun to internationale stævner at kvalificere sig til det danske landshold under WEG, hvor parret sluttede på 31. pladsen i Grand Prix, efter de red til 70,14 %.

Bosiddende i Tyskland har koreanske Dong Soen Kim været på jagt efter sin nye hest mod OL i 2020, og har så fundet sin nye stjerne i Belstaff.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner