Camilla Tiefensee Schrøder
I øjeblikket tilbyder 14 klubber landet over voltigering, men det tal kunne sagtens være meget større.
– Vi kunne godt tænke os, at der var flere, der opdagede, at vores sport er en fantastisk sport, siger formanden for Dansk Ride Forbunds voltigeringsudvalg, Lise C. Berg i det nye nummer af magasinet Ridehesten. Øverst på udvalgets to do-liste står udbredelsen af deres disciplin, som under DRF kategoriseres som en udviklingsdisciplin.
Gode grunde er der mange af. I sig selv er voltigering en sjov og udfordrende aktivitet med et godt fællesskab, og for de ambitiøse er vejen til de internationale stævner relativt kort sammenlignet med fx dressur og springning. Voltigering kan også bruges som et redskab til ryttere i andre ridediscipliner, som gerne vil forbedre deres balance og styrke. Og det er slet ikke så kompliceret at komme i gang med voltigering ude i rideklubberne, som mange tror.
Longen før tøjlen
Hos vores tyske naboer er voltige en meget mere integreret del af ridesporten, end det er herhjemme.
– I Tyskland bruger de ofte voltigering som et introforløb, når du begynder til ridning, fordi det giver en god balance. Nogle steder får du ikke lov at få tøjlerne i hænderne, før du har lært at holde balancen i longen, fortæller Lise C. Berg. Hun mener, det er noget, som flere danske rideskoler med fordel kunne lade sig inspirere af:
– Det giver børnene en mulighed for at lære at kravle rundt på hesten og finde balancen, inden de skal i gang med at ride rigtigt. Man ser ofte, at begyndere på rideskoler kan have tendens til at holde balancen på tøjlen, og det ville man kunne afhjælpe vha. voltige.
Det er let at komme i gang
Det kræver naturligvis en del træning, før man kan nyde synet af et mennesketårn af gymnaster, der elegant balancerer på den perfekt galoperende hest. Men faktisk er det at tage det første skridt og komme i gang med voltigering langt mindre kompliceret, end mange forestiller sig.
– Folk tror ofte, at man skal have en hest, der er fuldstændig trænet til voltige, før man kan gå i gang, men det er ikke tilfældet. Man behøver ikke nogen stor, fancy varmblodshest, der kan galopere ind i himlen. Tag en sød rideskolehest, der ikke er for kilden, sæt den på longen, og begynd helt stille og roligt. Hvis hesten eller ponyen ikke er vant til det, så sæt evt. en hjælper til at gå rundt med den på volten. Sådan gør vi også i de mindste klasser ved voltigeringsstævner, fortæller Lise C. Berg.
DRF’s voltigeringsudvalg har også to sæt låneudstyr, som på skift hjælper nye klubber i gang.
Læs mere om voltigering i januarnummeret af magasinet Ridehesten.
