Voldsomt styrt ved EM

18-09-2011 19:38

Britt Carlsen

EM Madrid | Mesterskabet i Madrid har været forskånet for uheld, men i den afgørende runde styrtede Eric van der Vleuten på forhindring nummer et

Eric van der Vleutens VDL Groep Utascha SFN fejlbedømte forhindring nr. et og sprang af jorden et galopspring for tidligt. Hoppen brasede gennem forhindringen, slog rundt, og vred halsen i en helt umulig vinkel, altimens Eric fløj gennem luften. I flere sekunder lå hoppen på ryggen og kæmpede for at rulle rundt, men sadlen var i vejen. Endelig kom hun om på siden og kunne rejse sig. Det var et voldsomt styrt, men en efterfølgende, grundig undersøgelse af hoppen har heldigvis vist, at hun er sluppet fra styrtet uden mén.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner