Videointerview med rytterne i 155 cm

24-05-2025 08:57

Georgia Timmermann

Stutteri Ask flyttede fredag opvarmningen indenfor. Det modtog rytterne med stor tilfredshed. Trods massiv regn forblev bunden udenfor god, og rytterne leverede flot ridning i 155 cm CSIO3*-klassen

Copyright Ridehesten.com
Kasper H. Hansen på hingsten Katrinelund Satisfaction, som blev næstbedste dansker i 155 cm-klassen fredag aften.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Spænding i 155 cm-klassen – to danske ekvipager i omspringningen

Der var topniveau at se i 155 cm-klassen, hvor hele to danske ekvipager kvalificerede sig til omspringningen: Kasper H. Hansen og Zascha Nygaard Lill. Zascha var første rytter på banen i omspringning på Primavera, 12 års hoppe e. Mylors Cathago HN/ Cornet Obolensky - en position, hvor man ikke har set konkurrenternes ridt endnu. Hun leverede en stærk og hurtig runde, som rakte til en flot anden plads. Hør hendes ord efter den flotte andenplads nedenfor.

Svenske Antonia Andersson og hoppen Bella Ps Bay – en hannoveraner e. Messenger /Contendros – red en skarp og præcis runde og snuppede sejren. Hør en glad Antonia sætte ord på sejren nedenfor:

Kasper H. Hansen blev næstbedste dansker med 8 fejl i omspringningen på hingsten Katrinelunds Satisfaction e. Sandro's Adel / Crelido.

Laura Baaring Kjærgaard – tæt på omspringning

Laura Baaring Kjærgaard og den 14-årige vallak Guppie VDL e. Arezzo VDL/ Caretino red en flot hovedrunde. Desværre sneg der sig en enkelt tidsfejl ind, som kostede pladsen i omspringningen. Laura var dog yderst tilfreds med sin hovedrunde og ser lyst på fremtiden med Guppie. Hun fortæller nedenfor om sit ridt og deler sine tanker om den velspringende vallak.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tiden var knap – mange med tidsfejl

Flere ryttere fik tidsfejl i hovedrunden, og banebyggeren erkendte, at han havde sat tiden en anelse stramt – noget der gav en del tidsfejl til ekvipagerne.

Christian Jansen og Mathilde med ærgerlig 4 fejl undervejs

Christian Jansen på Stenvangs Daiquiri, en 11 års hoppe e. Catoo /Clarimo fik desværre fire ærgerlige fejl i hovedrunden. Vi fangede ham kort inden han red på banen, og han delte sine tanker om dagens udfordringer nedenfor.

Simone Hansen Scherff på Søndervangs Mathilde, en 10 års hoppe e. Catoki /Cassini II leverede en flot hovedrunde, men fik desværre fire fejl på tredjesidste spring – en hvid lodret – samt tre tidsfejl. Trods det var hun godt tilfreds med præstationen. Hør hendes glæde i interviewet nedenfor.

Resultat fra klassen 

Stævnet fortsætter til søndag, hvor Nations Cup for hold bliver afgjort. Danmark stiller med et stærkt hold og håber på podieplads. Der er gratis adgang for publikum hele weekenden på Stutteri Ask i Martofte på FYN.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner