Nina Marie Villadsen
En sport i udvikling
I Dansk Ride Forbund lægger man en stor indsats for at udvikle sporten hensigtsmæssigt i forhold til moderne hestehold, hvor der er et positivt fokus på, hvordan heste og ponyer bruges både til hverdag og konkurrence.
For mennesker med hang til udstyr er ridesporten et sandt paradis. For når heste og ponyer bruges i ridesporten, bliver der som oftest lagt forskellige former for udstyr på dem, eksempelvis hovedtøj med eller uden bid, sadel og gamacher. Også rytteren bruger forskellige former for udstyr og hjælpemidler, der bruges til at navigere hesten/ponyen rundt, når der rides på den. Det kan eksempelvis være sporer eller pisk.
Der findes et væld af forskellige muligheder for udstyr og hjælpemidler til brug i ridesporten, og der er mange hensyn at tage. Når der f.eks. skal vælges et bid, skal man vælge et bid, hvor udformningen passer til hestens/ponyens mund. Biddets hårdhed skal svare til rytterens kompetencer og hestens/ponyens reaktion på biddet, ligesom materialet også kan have betydning for dennes accept af biddet. Hvis hesten/ponyen også skal starte stævner, skal biddet være godkendt i reglementet for den pågældende disciplin, man ønsker at konkurrere i.
Viden er guld værd
I mange sammenhænge vil det være nyttigt at have en vidensbank om noget af det udstyr, vi i dagligdagen såvel som i stævnesammenhæng bruger på heste og ponyer. Altså en kortlægning af hvilke typer udstyr, der benyttes i de forskellige discipliner og på forskellige stævneniveauer, sammenholdt med viden om, hvilken effekt bestemt udstyr har på den enkelte hest/pony. En sådan vidensbank eksisterer ikke i dag.
På nuværende tidspunkt laver Dansk Ride Forbund med mellemrum udstyrsundersøgelser ved ridestævner, hvor teknisk delegerede (TD’er) i løbet af et stævne kontrollerer forskelligt udstyr, eksempelvis gamacher, bid, gjord, sadel, samt dets effekt på hesten/ponyen. Men man vil have mere struktureret viden.
I løbet af stævneåret 2014-2015 gennemfører man et fondsfinansieret forskningsprojekt, hvor der ved udstyrsundersøgelser indsamles viden om typen af hovedtøj og bid hesten/ponyen bærer, samt nogle af rytterens hjælpemidler: pisk og sporer. Samtidig ses der på udstyrets effekt på hestens/ponyens krop. Undersøgelser og dataindsamling udføres af TD’er, som er tilknyttet forskningsprojektet. Der ses på hestens/ponyens hoved og mund samt pelsen og huden på kroppen, og der udfyldes et skema for alle de undersøgte heste/ponyer, således at der skabes en vidensbank.
Vidensbanken skal f.eks. bruges i Dansk Ride Forbund til fremtidig udvikling af reglementsbeskrivelser for udstyr, der kan rides med i de enkelte discipliner. Undersøgelsen skal også bruges til at klargøre, om der på nogle punkter er behov for en særlig indsats i forhold til valg af udstyr.
I forhold til offentliggørelsen af de samlede resultater fra forskningsprojektet vil alle heste/ponyer fremstå anonymt, og udfyldte skemær fra de enkelte undersøgte heste/ponyer vil ikke på noget tidspunkt være offentligt tilgængelige.
Ekvipager, som starter til stævner under Dansk Ride Forbund, er forpligtede til at deltage i udstyrsundersøgelsen, hvis de bliver udtaget af de TD’er, der er tilknyttet forskningsprojektet. Samme ekvipage kan godt blive undersøgt i flere forskellige klasser eller til flere stævner. Stævner, klasser og ekvipager, som medtages i forskningsprojektet, er statistisk tilfældigt udvalgt. Selve undersøgelsen foregår ved udridning fra konkurrencebanen og tager 2 – 5 minutter (enkelte gange lidt længere tid).
Kilde: Dansk Ride Forbund
