Verdensranglistens top mødes på ny bund

08-01-2007 00:00

Jens Mathiasen

Arrangørerne af JBK Horseshows har de senere år oplevet en stigende søgning til JBK stævnerne fra top-ryttere i ind- og udland. De kommende stævner er ingen undtagelse så det bliver et stjernespækket felt, der stiller til start ved de 2 internationale JBK stævner på Vilhelmsborg i januar og februar. Bl.a. kan publikum se frem til at møde et stort antal internationale top ryttere deriblandt flere fra verdensranglistens top 10. Ved det første stævne i den kommende weekend drejer det sig bl.a. om den reagerende verdensmester for hold hollænderen Gerco Schröder (rk. 7) og ikke mindst verdensranglistens nr. 3 svenskeren Rolf-Göran Bengtsson. Af danske top-ryttere kan bl.a. nævnes Linnea Ericsson og Tina Lund, som begge befinder sig i verdensranglistens top 70. Det store stjerneopbud stiller krav til arrangørerne. Springhestene er topatleter, som kræver optimale bundforhold for at kunne yder deres allerbedste. Og i en sport hvor 100-dele sekunder kan afgøre kampen om podiet, kan bunden være den faktor der afgør succesen i rytterens beslutning om, at satse i et snævert sving. Det er denne faktor der har fået arrangørerne af JBK Horseshows til at leje en topprofessionel bund og sikre de helt optimale bundforhold for de ryttere og ikke mindst heste der kommer til JBK stævnerne i januar og februar. Bunden skiftes de kommende dage og fjernes igen efter stævnet i februar. Springstævnet finder sted den 11.-14. januar på Vilhelmsborg Der er gratis adgang torsdag og fredag. Billetter til lørdag og søndag kan købes ved indgangen og koster kr. 100,- pr. dag. Kig forbi JBK’s hjemmeside og læs mere www.jbkhorseshows.dk.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen