Verdensranglisten er nu korrekt opdateret

08-01-2020 09:26

En fejl i systemet hos FEI har medført en række fejl i verdensranglisten for dressur. Det betyder, at flere ryttere rykker enten op eller ned i deres rangering

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour og Cassidy
Nyheden fortsætter efter annoncen

En fejl i verdensranglisten for dressur har ført til forkerte rangeringer ved frigivelsen af den nye placering, der inkluderer alle resultater frem til 31. december 2019.

Årsagen skyldes, at der kun er anvendt seks resultater på en række ryttere til at bestemme deres rangering modsat de sædvanlige 8.

FEI har tirsdag morgen løst problemet, og det har nu ført til nogle ændringer i rangeringen for visse ryttere.

Fejlen betyder blandt andet, at Isabell Werth og Don Johnson går fra en plads som nummer 21 på verdensranglisten til nu at være nummer 24. På samme måde var Carl Hester og Hawtins Delicato placeret som nummer 17, men er nu rangordnet på en 22.plads.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Danske Cathrine Dufour beholder sin plads som nummer fem på verdensranglisten , mens Blue Hors-berider Daniel Bachmann Andersen går fra nummer 8 til 9.pladsen med Blue Hors Zack. Daniel og Blue Hors Don Olymbrio rykker ligeledes fra en 11.plads til nummer 13.

Cathrine Dufour og Bohemian går også fra nummer 29 til nu at være nummer 30 på ranglisten.

Se den fulde verdensrangliste HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner